Altså måtte jeg finde på noget andet.

Udover lændesmerter, havde jeg også meget håndeksem, fødevareallergi, høfeber, astma, hold i nakken, var kronisk træt, dybt afhængig af sukker, kaffe og andet usundt.

De fleste af symptomerne var helt fra barnsben af. Plus en hel del flere som f. eks.: Arp, børneeksem, feber, mavepine, fodsvamp, sammenklistrede øjne, eksplosiv diarré, og en ufattelig dårlig hukommelse.

Ting jeg havde vænnet mig til, fordi det stort set altid havde været sådan.

Men endnu vigtigere var: Et ekstremt lavt selvværd, angst, indestængt vrede, sorg og ked af det hed.

Men de ting var jeg slet ikke opmærksom på, på det tidspunkt.

De fysiske symptomer fyldte det hele.

Sagt med andre ord:

Jeg havde en rigtig dårlig livskvalitet, og det var en daglig kamp at overleve i det.

År forinden havde jeg bedt min onkel, Freddy Dahlgren som også er akupunktør, om hjælp til at finde ud af hvorfor jeg havde så meget håndeksem. Han lavede en kinesiologisk test (muskeltest) på mig, og spurgte om jeg fik meget sukker? Og ja, det fik jeg temmelig meget af. Jeg stoppede den gang prompte med sukkerindtag i alle afskygninger, og eksemen forsvandt fuldstændigt. Hænderne var ellers dobbelt så store, revnede og sprækkede.

Det var et 'wake up call'- men ikke stort nok.

For det blev jul, og jeg begyndte igen at spise slik. Hænderne blev dog ikke lige så slemme som de havde været før. 

Tilbage til ryggen/lænden. Det hjalp slet ikke at være på skånearbejde. Jeg havde stadig ondt. 

Fordi det hele var psykisk betinget (ved jeg i dag).Men det vidste jeg ikke der. 

Og én af de ting der kan gøre, at jeg får ondt i lænden/ryggen og fysisk blive helt skæv, er når jeg overskrider mine egne grænser, eller lader andre overskride dem. 

Men det tog mig mange år om at finde ud af hvad det var der gjorde det.   

Men jeg bød netop mig selv og min krop, at være i et job, hvor jeg ikke syntes jeg var god nok. Og det var, bl.a. fordi jeg ikke kunne huske alt det jeg skulle kunne huske (planter, buske og træer). Ting jeg skulle kunne lære fra mig.

Så mit ondt i ryggen fik mig videre i livet.

Jeg skriver også, at jeg overhovedet ikke var opmærksom på alt det psykiske. Det kom først langt senere. Jeg forsøgte at behandle alt det fysiske med akupunktur, men det virkede faktisk ikke rigtigt på mig. Min krop og mit sind var rimelig forvirret og stresset. Først da jeg behandlede ørerne og skalpen, (tæt på hjernen), begyndte der at ske noget. Og da jeg så også begyndte at behandle det psykiske, ved hjælp af mit Bioresonans apparat, så skete der endnu mere. Senere kom EFT'en på, og det gav endnu mere.

Men der var stadig lang vej til 'normalen', hvad det så end er. For det har jeg jo aldrig prøvet.

Det skal siges, at jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, hvor der blev drukket pænt meget alkohol, både ude og hjemme. Der blev aldrig snakket følelser, men der var hverken fysisk vold, bevidst nedgørelse eller andet. Men der var selvfølgelig svigt, og ikke altid den sundeste kost, når der var druk involveret, men derimod altid penge til slik og sodavand. Så jeg har været total sukkerjunkie det meste af mit liv. Drukket spandevis af kaffe og det fra en ung alder, og har også haft en alkoholikers adfærd. Jeg var total kontrollerende, og havde altid antennerne ude, og den adfærd gik desværre også udover mit eget barn da jeg fik ham.

Det du ikke har lært hjemmefra, kan du heller ikke give videre, og det samme gjaldt jo så også mine forældre. Så de er tilgivet for længst. Langt værre var det, at jeg skulle tilgive mig selv, for ikke at vide bedre. Men det har heldigvis også kunnet lade sig gøre.